- Produktdetaljer
-
Byline
Udgave 2023 Forfattere Ghita Cordsen Nielsen, Jens Erik Jensen, Stig Feodor Nielsen, Peter Kryger Jensen, Peter Hartvig, Lise Nistrup Jørgensen Antal sider 512, illustreret ISBN 978-87-93976-17-7 Udgivet af SEGES Forlag Udgivelsestidspunkt 01/02/2023 Indholdsfortegnelse Se indholdfortegnelse
- Beskrivelse
-
Detaljer
Hvert år udvikles nye metoder og midler til at beskytte planter mod ukrudt, skadedyr og svampe. Nye midler godkendes og gamle midler udgår. Derfor er Planteværn 2023 en uundværlig håndbog for dig, der arbejder professionelt med planter og planteværn.
Bogen indeholder dels vejledninger om den praktiske bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr, dels grundige beskrivelser af de enkelte midler, som kan bruges.
- Der kommer konstant nye restriktioner for det enkelte produkt. Derfor er det vigtigt at have styr på de plantebeskyttelsesmidler, man bruger og har på lager i virksomheden. I den sammenhæng er Planteværn 2023 et vigtigt bidrag, forklarer en af bogens forfattere, landskonsulent Jens Erik Jensen fra SEGES Innovation.
Håndbogen er målrettet planteavlskonsulenter, landmænd, gartnere, greenkeepere, skovbrugere, landbrugslærere og alle andre, der beskæftiger sig med planter og planteværn. Den dækker planteværnsmidler til landbrugsafgrøder, frugt, bær, frilandsgrønsager, prydplanter, væksthuse, planteskoler, golfbaner, rekreative arealer, skove, læhegn og juletræer.
Integreret plantebeskyttelse (IPM) har stor betydning i alle driftsgrene, og de konventionelle plantebeskyttelsesmidler er suppleret med mikrobiologiske midler og basisstoffer. Derfor giver håndbogen et solidt overblik over de tilgængelige metoder til plantebeskyttelse også i økologisk planteproduktion.
Alle midler, der er godkendt og markedsført til erhvervsmæssig plantebeskyttelse i Danmark, findes i bogen. Og via et udførligt register er det hurtigt og nemt at orientere sig om mulighederne, når behovet opstår.
Abonnement
Det er muligt at tegne abonnement på håndbogen. Skan QR-koden eller klik her og udfyld formularen, så får du tilsendt Planteværn i abonnement fra 2024. Abonnementsprisen er 399 kr. inkl. moms og forsendelse, og du modtager håndbogen ultimo januar/primo februar.