- Produktdetaljer
-
Byline
Udgave 6. udgave 2021 Forfattere Martin Mikkelsen, Torben Spanggaard Frandsen, Karsten Attermann Nielsen Antal sider 200 sider, illustreret ISBN 978-87-93050-97-6 Udgivet af SEGES Forlag Udgivelsestidspunkt 19/03/2021 Indholdsfortegnelse Se indholdfortegnelse - Beskrivelse
-
Detaljer
I Danmark er græs og majs de vigtigste foderafgrøder til kvæg, og derfor er bogens indhold især relevant for landmænd med kvægbrug. Forfatterne behandler alle forhold omkring produktionen, herunder de nyeste dyrkningsteknologier, som placering af gylle til majs og beslutningsværktøjer, som fortørringsprognosen og sortsvalg majs.
Dyrkning af grovfoder er orienteret mod praksis, og forfatterne tager fat på emner som etablering og pasning, slæt, afgræsning, ensilering, ukrudtsbekæmpelse og meget mere. De særlige forhold omkring økologisk dyrkning er beskrevet i de enkelte kapitler. Da grovfoderproduktion ofte er til eget forbrug, har bogen også et kapitel om konservering og opbevaring af de mest almindelige afgrøder.
Roeproduktion til grovfoder er i dag ganske beskeden i Danmark, men ny teknologi, nye sorter og brug til bioenergi betyder, at der er en spirende interesse for roen som supplement til græs og majs. Roer har nemlig et stort udbyttepotentiale og egner sig perfekt til det danske klima Dyrkning af grovfoder er målrettet uddannelsen til faglært landmand, men den er også interessant for etablerede landmænd, rådgivere og andre, der ønsker at opdatere deres viden på området. Bogen har et omfattende stikordsregister, så den er ideel som opslagsværk.