Handelsbetingelser for netbutikken.seges.dk

SEGES Innovation P/S

Agro Food Park 15
DK-8200 Aarhus N

CVR-nr.: 42909769
SE-nr.: 42909769

Telefon: 8740 5500

(Telefontid: hverdage kl. 10:00-12.00 og 13.00-14:00)
Mail: netbutikken@seges.dk

Aftalevilkår

SEGES Innovation P/S har ret til på ethvert tidspunkt at ændre, udvide eller begrænse de tjenester, der stilles til rådighed på Netbutikken. En tjeneste kan trækkes tilbage uden varsel, eller kan være midlertidig utilgængelig på grund af tekniske problemer.

Priser

Priserne er dagspriser i danske kroner og inklusive 25 % moms.

Forbehold for prisfejl mv.

I tilfælde af udsolgte eller udgåede varer, tekniske problemer, pris- og korrekturfejl eller force majeure forbeholder SEGES Innovation P/S sig ret til helt eller delvist at annullere aftalen eller udskyde leveringen.

Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig eller militærindkaldelse, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben af en hvilken som helst art eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for SEGES Netbutiks kontrol, og som påvirker netbutikkens muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.

Leveringsomkostninger

Fragtomkostningerne afhænger af antallet af varer, deres vægt, hvor og hvordan varerne skal leveres. Du kan altid se de samlede leveringsomkostninger, inden du afgiver din bestilling.

Betaling

Når du handler i netbutikken, kan du betale med Dankort, MasterCard og Visa. Kortgebyrer betales af SEGES Netbutik. Beløbet bliver først trukket fra din konto, når varen afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Beløbet, der godkendes, er inklusive moms, porto og ekspeditionsgebyr.

Bemærk, anvendes der erhvervskort ved betaling, vil kortholder blive pålagt gebyrer efter Nets gældende gebyrtakster.

Betaling via faktura

Hvis du repræsenterer en virksomhed, kan du ansøge om at betale via faktura. Send en mail til netbutikken@seges.dk med virksomhedens navn, adresse, CVR-nummer (evt. EAN-nummer og att. person). Dette gælder også for udenlandske virksomheder med VAT-nummer.

Rykkergebyr

Betales der ikke rettidigt efter faktura/kontoudtog og en påmindelse, pålægges der et rykkergebyr på 100 kr. ved 2. rykker. Betales der ikke efter 2. rykker, overgår kravet til inkasso, og der pålægges gebyrer i overensstemmelse med lovgivningen. Ved forsinket betaling pålægges endvidere rente i henhold til rentelovens bestemmelser.

Ordrebekræftelse

Du modtager ordrebekræftelse pr. mail straks efter din bestilling. Hvis du ikke modtager ordrebekræftelsen, skal du kontakte SEGES Netbutik - netbutikken@seges.dk 

Ved modtagelse af ordrebekræftelsen skal du kontrollere, at den stemmer overens med din bestilling, og at dine kontaktoplysninger er korrekte. Hvis du opdager fejl i ordrebekræftelsen, kan du skrive til netbutikken@seges.dk eller ringe 8740 5500 i netbutikkens åbningstid kl. 10.00-12.00 og 13.00-14.00 på hverdage.

Specielt for værdibeviser (Heste)

Når din betaling er gennemført i SEGES Netbutik, vil du modtage en ordrebekræftelse og dit værdibevis via e-mail. Værdibeviset skal du sende til SEGES Heste sammen med de nødvendige dokumenter for netop din bestilling.

Et værdibevis kan kun bruges én gang. Derfor skal du indsende samme antal værdibeviser, som du har bestilt ydelser.

Skal du indsende fysiske produkter sammen med dit værdibevis, er adressen:
SEGES Heste, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N.

Har du købt værdibevis til digitale ydelser, kan du sende dem via e-mail til hestekontoret@seges.dk

Faktura

Faktura eftersendes pr. mail som pdf-dokument. Fakturaen sendes dagen efter, at ordren er ekspederet. Dette gælder både for fysiske og virtuelle varer.

Levering

Fysiske varer leveres til den oplyste adresse. Adgang til digitale varer leveres via mail. Alle pakker sendes med GLS, som leverer på hverdage. Større pakkeforsendelser sendes med fragtmand. Under normale omstændigheder vil ordrer, der er modtaget inden kl. 10.00 på hverdage, blive pakket og sendt samme dag.

Følg din pakke

Når din pakke er afsendt fra vores lager, modtager du en sms fra GLS med et link, så du kan følge din pakke. Har du ikke har oplyst et mobilnummer ved bestilling, sendes linket til den oplyste mailadresse.

Levering til privatadresse

Har du valgt at få din pakke leveret til privatadresse, og du ikke er hjemme, når pakken leveres, vil GLS aflevere pakken til nærmeste pakkeshop, og du vil få besked via sms eller mail.

Levering via pakkeshop

Du modtager en sms fra GLS, når din pakke er klar til afhentning i nærmeste pakkeshop. Har du ikke oplyst dit mobilnummer ved bestilling, vil du modtage en besked pr. mail. Din pakke skal herefter være afhentet inden 7 dage, hvorefter den bliver returneret til vores lager. Når vi har registreret, at din pakke er kommet retur, vil din ordre blive annulleret og købsbeløbet for varerne bliver tilbageført til din konto.

Transportskader – anmeld dem hurtigst muligt

Du skal gennemgå din ordre ved modtagelsen. Hvis varen er i stykker pga. mangelfuld emballage eller hårdhændet behandling af pakken, skal du anmelde transportskaden med billeddokumentation inden for de første 12 timer efter modtagelsen. Kontakt vores distributør vla@bording.dk, tlf. 6029 5613.

Er varen beskadiget, og skaden anmeldt rettidigt, har du ret til at få den ombyttet, og hvis dette ikke kan opfyldes, får du dine penge retur.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Du skal inden for fristen meddele SEGES Netbutik via mail netbutikken@seges.dk, at du vil bruge din fortrydelsesret. Herefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen.

Returlabelen køber du her: send.gls.dk

Det er vigtigt, at du udfylder pakkelabelen korrekt. Returadressen er:

Bording Danmark A/S
SEGES Lager og logistik, Port 2
Skovdalsvej 4
8300 Odder

Vær opmærksom på, at du kan vælge erhvervslevering, når du returnerer din pakke. Mål og vægt på pakken skal også udfyldes.

Når du har købt din returlabel hos send.gls.dk, vil du modtage en QR-kode på sms eller på mail, som du skal bruge ved aflevering af pakken i en GLS pakkeshop. Husk at lægge din følgeseddel eller kopi af faktura i pakken sammen med den vare, du ønsker at returnere. Tag pakken med til en GLS pakkeshop, hvor de scanner din QR- kode, og derefter printer labelen til din pakke. Husk, at få en kvittering.

Når SEGES Innovation har godkendt returvaren, refunderer vi det fulde købsbeløb. Hvis du kun fortryder dele af dit køb, vil du kun få købsbeløbet retur på de varer, du returnerer. Købsbeløbet modtager du senest 14 dage efter, at vi har modtaget returvaren. Tilbagebetalingen sker til samme betalingskort, som du brugte ved betaling af din ordre.

Husk, at du har ansvaret for varen, indtil SEGES Netbutik har modtaget den. Det er derfor vigtigt, at du returnerer varen i forsvarlig emballage, så varen ankommer i salgbar stand.

Bemærk, du kan miste dit købsbeløb, hvis varen har synlige spor efter brug, eller en evt. plomberingen er brudt, eller hvis varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den.

Hvis du nægter at modtage en vare eller undlader at afhente den på posthuset/i pakkeshop, vil din ordre blive annulleret, og købsbeløbet på varen ekskl. porto vil blive refunderet.

Ydelser og varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

  • Varer, der er specielt indkøbt for at opfylde en ordre. Dette drejer sig f.eks. om bestilling af bøger, som skal trykkes specielt til køber.

  • Værdibeviser/vouchers, hvor der laves speciel udstedelse. F.eks. udarbejdelse af hestepas.

  • Digitale varer som f.eks. e-bøger og andre varer til download.

Reklamation

Som forbruger er dit køb omfattet af købeloven. Det betyder, at du kan få en mangelfuld vare ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt ved at sende en mail til netbutikken@seges.dk eller ringe på telefonnummer 8740 5500.

Klage

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til netbutikken@seges.dk.
Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Eksempelvis Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning på www.forbrug.dk

Specielt for erhvervsdrivende: Skoler, jagttegnsundervisere og DLBR

For at få del i forhandlerrabatter, som vi tilbyder i netbutikken, skal du oprette en profil. Herefter skal du kontakte SEGES Netbutik - netbutikken@seges.dk, så vi sikrer, at du bliver tilknyttet den rigtige rabatgruppe. Når du er tilknyttet rabatgruppen, kan du opnå din forhandlerrabat.

Reklamation fra erhvervsdrivende

Hvis det viser sig, at varen har en mangel, skal der reklameres straks, hvis manglen skal påberåbes. Afgives der ikke sådan reklamation, uagtet at køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, kan manglen ikke senere gøres gældende. Hvis den erhvervsdrivende ikke senest 3 måneder efter modtagelsen af varen har meddelt SEGES Netbutik, at man ønsker at påberåbe sig en mangel, kan mangler ikke senere gøres gældende.

Salg til private og virksomheder i Norden

Personer og virksomheder i følgende lande kan handle i SEGES Netbutik med kreditkort: Sverige, Færøerne, og Island. 

Vi gør opmærksom på, at prisen på forsendelse og leveringstiden ændrer sig, når du bestiller til levering uden for Danmark.

Vejledende leveringstider

Færøerne:
3-8 dage. Leveres til posthus. Priser er ekskl. indfortoldning

Island:
4 dage. Leveres til posthus. Pris er ekskl. indfortoldning.

Sverige:
2-4 dage. Alt leveres til pakkeshop – maks. længde på pakke 140 cm.

Handel med Norge

Vi sælger ikke fysiske varer til Norge, kun værdibeviser (heste-vouchers).

Vi anbefaler at købe vores fagbøger via SAXO.com.

Handel med Grønland

I Grønland sælger vi kun fysiske varer til virksomheder. Kontakt SEGES Netbutik - netbutikken@seges.dk, hvis du ønsker at handle hos os.

Moms vedr. salg uden for Danmark

Alle private inden for EU skal betale dansk moms.

Kun virksomheder inden for EU med et godkendt momsnummer (VAT) skal ikke betale moms. For at udenlandske virksomheder fra EU kan handle i netbutikken uden moms, kræver det, at SEGES har godkendt virksomheden til at kunne handle pr. faktura. Kontakt netbutikken vedr. momsfri handel til virksomheder i EU, send en mail til netbutikken@seges.dk

18. november 2022