Detaljer
Denne ydelse anvendes når det er lovpligtigt at registrere en hest i den nationale, danske hestedatabase.
Det gælder i følgende tilfælde:
- Registrering af hest, der er importeret til Danmark efter 1. januar 2016 og hvor hesten skal opholde sig i Danmark mere end 90 dage. Tidsfristen er 30 dage efter import af hesten.
- Registrering af dansk født hest, der har fået passet udstedt i udlandet. Tidsfristen er 30 dage efter pasudstedelse
- Registrering af hest, der får udstedt duplikatpas i 3. land.
I alle andre tilfælde anvendes ydelsen "Oprettelse af hest med pas ikke udstedt af SEGES" Betaling dækker oprettelse i Hestedatabasen af en hest med udenlandske papirer, inkl. eventuel 4-leddet afstamning. Inkluderer også registrering af ejerskab; der skal ikke betales særskilt for registrering af ejerforhold.
Når betaling er gennemført, vil der blive tilsendt et værdibevis på mail sammen med en faktura/kvittering for betaling.
Efter køb af værdibeviset indsendes pas, ejercertifikat (hvis et sådant findes), eventuelt separat stamtavle, dokumentation for ejerskab såfremt ejer ikke er registreret ejer i pasudstedende organisation (kopi af kontrakt, kvittering eller lignende) sammen med værdibeviset til:
SEGES, Heste
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N
Ligeledes vedlægges
denne formular
Ydelsen er fritaget for moms jf. BEK nr. 606 af 03/06/2016.